I sommeren 2013 blev Niklas Walentin Trio Vitruvis nye violinist. I denne konstellation har trioen allerede haft flere koncerter i Danmark, Silkeborg Classic og Fanø Som-merkoncerter og i Tyskland, Festspiele Mecklenburg-Vorpommern i serien Junge Elite.

Trio Vitruvi havde sin debut ved Mestre på Mandage–koncerterne i 2010 og de har efter få års studier hos professor og mentor Tim Frederiksen nu har fået gang i karrieren. Musikerne har modtaget undervisning af Nikolaj Znaïder og Tokyo String Quartet og har holdt koncerter i Tivolis Koncertsal og i New York. Trio Vitruvi har udviklet sig med stor musikalitet. Anmeldere har skrevet om trioens indføling, ungdommelige entusiasme, balance og renhed. Med disse ord i bagagen stiller de i 2014 op til P2 Musiks Kammermusikkonkurrence.

Niklas Walentin, ungt stort violintalent. Niklas har spillet violin, siden han var 6 år og er allerede 3 dobbelt prisvinder i 9th Carl Nielsen International Competition 2012. Han studerer hos Eszter Haffner på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og er optaget på Master Degree of Performing Arts hos professor Sergej Krylov, Conservatorio della Svizzera Italiana i Lugano. Dertil har han deltaget i masterclasses hos Sylvie Gazeau, Odin Rathnam, Gerhard Schultz og Hilary Hahn. Han modtog Copenhagen Summer Festival Talentpris 2012.

Jacob la Cour har studeret hos Henrik Brendstrup på Det Jyske Musikkonser-vatorium, professor Claudio Bohorquez i Berlin og nu hos professor Tilmann Wick, Hochschule für Musik, Theater und Medien, Hannover. Han er prisvinder i Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence og Syddansk Talentkonkurrence m.fl. og han har været solocellist i European Union Youth Orchestra.

Alexander McKenzie er vokset op i Australien, og i 2007 flyttet til Danmark, med studier hos Amalie Malling, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han spillede allerede koncerter i Sydney fra en alder af ti år. Alexander vandt for nyligt Første Præmie i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Klaverkonkurrence. Han har også fået Van Hauen Prisen 2013 og modtaget Sonnings musikstipendium.

Med Haydn, Beethoven, Schubert, Brahms, Sjostakovitj og Nørholm på programmet opfinder Trio Vitruvi både den klassiske musik og moderne kompositioner på ny ved at tilføre musikken deres raffinerede og flydende elegance..

Program

Franz Schubert (1797-1828) – Klavertrio, nr. 2, opus 100 (1827)
Allegro – Andante con moto – Scherzo. Allegro moderato –
Allegro moderato

Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975) – Klavertrio, nr. 2, opus 67 (1946)
Andante – Moderato – Allegro non troppo – Largo – Allegretto – Adagio