Cæcilie Grønkjær Tagmose Cæcilie Grønkjær Tagmose er 19 år og har spillet klaver siden hun var 9 år . Hun blev som 11-årig elev af Martin Lysholm Jepsen og et par år senere optaget på Klaverskolen Gradus i Århus, hvor hun siden har fortsat studierne hos samme lærer. I 2005 blev hun student fra Århus Statsgymnasium og har herefter helliget sig klaverspillet på fuld tid. Cæcilie har 3 gange deltaget i EPTA-DK´s internationale masterclasses for unge pianister og modtaget undervisning af 3 meget anerkendte professorer- Hui-Ying Tawastjerna, Matti Raekallio og Sergei Senkov. Cæcilie Grønkjær Tagmose har vundet toppriser ved flere konkurrencer for unge danske musiktalenter- Berlingske Tidendes klassiske Musikkonkurrence, "Unge spiller klassisk" i Århus og senest vandt hun 1. pris ved "Steinway-festivalen" i april 2006. Program
Rune Maahn Christensen Rune Maahn Christensen er født i Esbjerg i 1989 og begyndte som 10-årig at spille klaver på Esbjerg Kulturskole. Som 13-årig gav Rune sin første solo-koncert i Jerne sognehus i Esbjerg. Fra foråret 2005 har han studeret klaver privat ved den armenske koncertpianist Marianna Shirinyan, og ved Jørgen Hald Nielsen, docent ved Vestjysk Musikkonservatorium, med hvem han også har studeret Kammermusik. I 2005 vandt Rune 1. præmie ved "Berlingske tidendes klassiske musikkonkurrence", og i 2006 vandt han 1.pris ved "Ribe amts Steinway-konkurrence" samt 1. Pris ved den "19. danske Steinway-konkurrence" i aldersgruppen 16-19 år. Rune har efter Steinway-konkurrencen givet koncert på "Kongegaarden" i Korsør sammen med andre prisvindere fra Steinway-festivalen. I juli 2006 deltog Rune i den internationale masterclass ved "Oberstdorfer Musiksommer" i Tyskland, hvor han studerede ved prof. Konrad Elser. Program L.v. Beethoven (1770-1827) -
Sonate nr. 7 i D-dur, op.10 nr. 3 (1796-98) Kenny Aaberg Larsen Kenny Aaberg Larsen begyndte som 10-årig at spille tværfløjte hos Poul Lopdrup i Vallensbæk Musikskole. To år senere begyndte han i Tivoligarden med Teddy Andersen som lærer. Han har siden spillet hos Ingrid Holck og studerer nu hos Toke Lund Christiansen. Kenny har været solist med Tivoligarden i Odense 2003 ved ”Opera på Engen”, og han har deltaget i William Bennett’s Masterclass i England 2004. Han har modtaget Jacob Gade Legatets Talentpris og fået såvel 1. pris som guldmedalje i Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence. Han har siden 2004 spillet 1. fløjte i Rødovre Concert Band og vandt i 2005 solofløjtenistpladsen i DUSIKA. Kenny går i 1. MGK på Sankt Annæ Gymnasium. Han er Brøndby-fan, spiller fodbold, elsker biler og elsker at rejse. Hans store drøm er at spille i Radiosymfoniorkestret som solofløjtenist. Han vil gerne blive i Danmark, men drømmer også om at se så meget af verdens forskellige kulturer som muligt. Mattias Larsson Mattias Larssons intresse för klarinetten väcktes för nio år sedan på en ”prova på dag” på Musikskolan i Höganäs. Efter en tids blockflöjtsspelande började han nu studera klarinett hos först Mats Löfving och sedan Thomas Trullsson, båda på Höganäs Musikskola. Nu studerar Mattias för soloklarinettisten i Helsingborgs Symfoniorkester Per Johansson. Förutom klarinett spelar Mattias gitarr, elbas och piano. Musikstilerna är både jazz och blues, men klassisk klarinett är det han satsar mest på. År 2003 fick Mattias Lions Kulturstipendium och 2005 Rotarys Stipendium, båda i Höganäs. Mattias kom på en andra plats i Öresunds-Solist 2004. Han har uppträtt som solist vid flera tillfällen, bl a med Kullarbygdens Symfoniorkester. Mattias ägnar sin fritid åt, förutom flickvän och vänner, även film, dator och sport. ” Mitt mål är att antingen få en fin orkesterplats i en berömd orkester någonstans i världen, eller att bli frilandsande solist med världen som arbetsplats.” Daniel Bogorad Daniel begyndte sin musikalske undervisning på violin, men skiftede hurtigt til klaver først med klavertimer hos Mark Schneider, og senere hos Jesper Mark Pedersen. Han har deltaget i flere recitals, musikskolekoncerter og klaverfestivaler. Siden efteråret 1999 har Daniel studeret obo i Tivoligarden hos Max Artved, solooboist i Radiosymfoniorkestret, Han har også modtaget enkelttimer hos Henrik Goldschmidt, solooboist i Det Kgl. Kapel. Daniel har spillet både obo og engelsk horn i Tivoligardens Musikkorps, som har medført adskillige parader og koncerter i Danmark samt udlandet. Efter et års dirigentundervisning hos Sven Kragelund i Tivoligarden er Daniel nu dirigent i sæsonen 2004. Daniel har både spillet til gudstjeneste og optrådt ved koncerter i Lillerød Kirke og Opstandelseskirken i Albertslund. Daniel har i flere år deltaget i Berlingske Klassiske Musikkonkurrence, hvor han har vundet 2. pris, 1. pris, og så Guldmedalje i år. Han har også været prisvinder i Øresunds Solistkonkurrence. Til efteråret begynder Daniel i MGK på Sankt Annæ Gymnasium. Han fortsætter med obotimer hos Max Artved, med supplerende timer hos Ole Henrik Dahl, professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Emil Folke Emil Folke har spillet valdhorn i 6 år. Han begyndte i Tivoligarden hos Svend Krage-lund, og han spiller nu hos Ola Nilsson. Emil har fra helt lille spillet kammermusik med familiens medlemmer. Interessen for valdhornet har han arvet fra faderen. Emil spiller også klaver, og han har tidligere spillet violin, blokfløjte og tromme. Efter Tivoligarden er Emil begyndt som hornist i DUSIKA, og han er i 2004 blevet optaget i Musikkonservatoriets talentklasse. I 2005 vandt han 1. pris i Berlingske Tidendes Klas-siske Musikkonkurrence, og han har netop modtaget Jacob Gades Talentpris på 45.000 kr. Emil håber på at komme på MGK og dernæst på Musikkonservatoriet. Hans store ønske er at få en plads som hornist i f.eks. Det Kgl. Kapel.Magnus Koch Jensen. Under et højskoleophold blev Magnus Koch Jensen allerede som 3-årig forelsket i fagotten. Han begyndte dog først at spille på den for 31⁄2 år siden. Magnus har fået undervisning af Dorte Bennike, Kirsten Thomsen og Asger Svendsen. Han spiller i Tivoligarden og Rødovre Concert Band og går nu i talentklasse på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Ved siden af fagotten spiller Magnus klaver. Han spiller også håndbold og kan lide at hygge sig med vennerne. Hans drøm er at blive solofagottist i Boston Symphony Orchestra eller i Berliner Philharmonikerne. |