Elisabeth Zeuthen Schneider

"Mørk lidenskab" ,"pondus, alvor og intensitet" (Tivolis Koncertsal med Ulrich Stærk)

"Sandt musikerskab" (Tivolis koncertsal med Ulrich Stærk)

"Emotions romantique", un concert d´un rare densité émotive". (Koncert juli 2004 i Frankrig)

"Musikkens enkle magi", "tiden stod stille da Elisabeth Zeuthen Schneider spillede Bach." Fra koncert i Kbh. med Bachs solosonater

"På kogepunktet", "intens umiddelbarhed" (om cd med Ulrich Stærk, Schumanns violinsonater)

"Emotionally charged", "these are unique interpretations that spring from a deep and creative understanding of the music." (American Record Guide om Schumann-cd.)

"Wonderfully ornamented performance" (om den nyeste cd med Trio Corelli i American Record Guide)

Disse presseoverskrifter (anmeldelserne kan rekvireres i deres helhed fra Danish Music Agency) giver et indtryk af violinisten Elisabeth Zeuthen Schneiders musikalske profil. For hende er lys, mørke, liv, glæde og sorg begreber, som skildrer nogle af de elementer som EZS forstår at give udtryk for i sine koncerter. Musik er essensen af liv og således opstår den kontakt og magi som EZS er blevet berømmet for og som har gjort hende til en af de fremtrædende kunstnere i dansk musikliv.

Som en af de eneste i Danmark, spiller Elisabeth Zeuthen Schneider både "moderne" violin og barokviolin. Hun er nylig blevet den lykkelige ejer af et vidunderligt instrument, en Antonio og Hieronimus Amati fra 1627, som har tilhørt den legendariske ungarnske violinist Emil Telmanyi og på denne violin blev Carl Nielsens violinkoncert indspillet første gang! Violinen kom til Danmark allerede i 1820 og dens historie har bragt den på Dansk Kulturarvs-listen. På denne violin spiller hun det klassiske, romantiske, og nyeste repertoire i to musiker-konstellationer. Dels med pianisten Ulrich Stærk med hvem hun har samarbejdet i ti år. Efter succesen med cd-indspilningen af Schumanns samlede violinsonater, arbejder de nu på en cd med svensk romantisk violinmusik. I januar 2004 havde de, udover deres mange koncerter rundt om i Danmark en radiotransmitteret recital. Og desuden spiller hun med sin bror, cellisten professor Morten Zeuthen i violin-cello duo. Om deres samspil siges det, at "de spiller som én."

På barokviolin (et skønt nybygget instrument, kopi af en Guarnerius) har hun et spændende samarbejde med lutspilleren Viggo Mangor og Organisten Ulrich Spang-Hanssen. Tilsammen udgør de Trio Corelli. De har lavet et epokegørende arbejde med indspilningen af Johann Matthesons 12 violinsonater fra 1720. Disse sonater er aldrig før indspillet af en violin- og continuo-stemmen har inspireret de tre musikere til rige ornamenter og improvisationer.

Kort biografi

Begyndte efter klassisk-sproglig studenter-eksamen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som elev af professor Milan Vitek. Tog efter 4 år hovedskole-eksamen med karakteren 13 i violin. Blev optaget i solistklasse hos prof. Endre Wolf, hvorfra hun havde debut i 1981. Blev allerede i 1980 solo-spiller i Det Kgl. Kapel. Studerede i USA hos bl. andre Isidore Cohen (violinist i Beaux Arts Trio) og Stanley Ritchie prof.i Bloomington(barokekspert). Endvidere undervisning hos Isaac Stern, Michael Tree (Guarneri Quartet) og Alexander og Mischa Schneider (Budapest Quartet.) Inden hun i 1984 blev Docent på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, var hun i tre år docent på konservatoriet i Ålborg. Desuden virkede hun en overgang som 4. koncertmester I DR symfoniorkesteret. Har hele tiden haft en meget aktiv koncertkarriere.

Ulrich Stærk - "Øjeblikkets magi"

Det "absolutte nu" er omdrejningspunktet i pianisten Ulrich Stærks musikalske univers. På en paradoksal måde et meget veldefineret begreb, for det er nøjagtigt det øjeblik, hvor al tidsopfattelse går tabt og hvor bevidsthed og underbevidsthed smelter sammen i en tilstand af ren oplevelse.

Men det absolutte nu opstår ikke ud af intet. Det er et mål, og det er en række faktorer, som må beherskes. Det evner Ulrich Stærk. Med sin store erfaring og modenhed er hans fremragende teknik forlængst blevet blot et middel til at bringe musikken ind i en anden sfære, hvor publikums energi og udstråling, hans egen medskabende kraft og musikken i sig selv går op i en højere enhed og skaber øjeblikkets magi - det absolutte nu.

Ulrich Stærk kan skabe magi. Derfor er han allerede en højt berømmet pianist såvel nationalt som internationalt - og en af de mest efterspurgte koncertpianister i Danmark. Som solist har han optrådt med de fleste danske symfoniorkestre og adskilige udenlandske, bl.a. Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester. Herudover er Ulrich Stærk en eftertragtet akkompagnatør og samarbejder med en række af de allerbedste musikere og sangere.

Ulrich Stærk er født i 1962 i Genova, Italien, og uddannet i bl.a. Genova, Flensburg og Esbjerg, med afsluttende studier ved det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København i professor José Ribera's solistklasse.

Program

Witold Lutoslawski (1913-1994) – SUBITO (1992)

Robert Schumann (1810-1856) - Sonate i a-mol opus 105
"Mit leidenschaftlichem Ausdruck"
Allegretto, Lebhaft

Ludvig van Beethoven (1770-1827) - Sonate i G-dur opus 96
Allegro moderato, Adagio espressivo, Scherzo: allegro, Poco Allegretto-Adagio espressivo-Tempo primo-Allegro-Poco adagio-Presto

Witold Lutoslawski ”SUBITO” blev skrevet til den internationale Violin Competition of Indianapolis 1994”. Stykket er et af Lutoslawski´s sidste værker, skrevet samme år som hans 4. symfoni. Vi bruger ofte dette stykke som en slags ”chok-åbner” til vores programmer. Med sit umiskendelige Lutoslawskij-tonesprog sprænger det vej til publikums ubetingede opmærksomhed. ”Subito” er et italiensk musikudtryk som betyder: pludseligt, brat.

Robert Schumanns sonate i a-mol er skrevet mellem den 12 og 16 september 1851.
Førstesatsens tema falder aldrig til ro, en enorm uro dominerer. Motivet, en opadstigende kvart, virker fuld af kraft, klaverts og violinens stemmer er ligeværdige og tæt sammenvævede. Titlen ”Mit leidenschaftlichem Ausdruck” er nøje fulgt og levner kun plads til få poetiske pusterum. Andensatsen er et minde om de enkle glæder. Der er indflettet en scherzo, og hele satsen får derved en livlig, barnlig og eventyrlig karakter. Den sidste sats ”Lebhaft hamrer sig vej som de syv dværge i bjerget. Tilløb til længere fraser i sidetemaet afbrydes af beslutsomme hammerslag. Solen bryder igennem i et optimistisk E-dur afsnit hvorefter de flittige dværge på ny tager fat. Sonaten bringes til ende med et kort glimt fra første sats.

Beethovens sonate i G-dur opus 96 er den sidste af de ti sonater Beethoven skrev for violin og klaver. Den er tilegnet Pierre Rode, navnkundig professor ved Pariser-konservatoriet, og står i total kontrast til den dramatiske sonate opus 47, som er tilegnet en anden Pariser-professor; Rodolphe Kreutzer. De er begge nu husket for deres violinetuder. Førstesatsen åbner med et spørgsmål fra violinen. Satsen folder sig ud, næsten improvisatorisk med en venlig dialog mellem de to instrumenter. En vidunderlig rolig og mild Adagio følger. Efter en scherzo der virker næsten komisk i sin korrekthed følger en variationssats. En samtidig kritiker skrev om sonaten: ”vi slendrer af sted på en tornefri sti, uden skyggen af sorger og bekymringer”.