Thomas Clausen f. 1949

Jazzpianist og komponist, som med inspiration både fra jazz og nyere europæisk kompositionsmusik fra begyndelsen af 1980’erne er blevet en af de væsentlige musikere i europæisk jazz. Han er værdsat både for sin rolle som solopianist, trioleder og akkompagnatør for fremtrædende amerikanske musikere. Han har desuden som komponist for store ensembler arbejdet med en form, der afslører Alban Berg som væsentlig inspirator. (kilde: Gyldendals Encyklopædi)

Så vidt encyklopædien… men der er meget andet at sige om Thomas Clausen.

Han er vokset op i et hjem, der emmede af musik. Faren var matematiker, men spillede et kraftigt og dygtigt jazz-klaver i swingstil, moderen kom fra en sangerfamilie. Æblet – eller æblerne – falder som bekendt ikke langt fra stammen. For både Thomas og hans bror Bent er gået musikervejen. Thomas som pianist og komponist, Bent som vibrafonist og trommeslager, senest på Tom Waits’ og Robert Wilsons store teateropsætninger: ”Wozzeck” & ”The Black Rider”.

Det var som helt ung, at Thomas Clausen begyndte at spille med jazzens store. Hans energiske klaverspil blev opdaget af Dexter Gordon (1969), samtidig indledte han sit mangeårige samarbejde med Palle Mikkelborg i dennes store projekter og grupper (V8 & Entrance). Og snart begyndte han at spille fast med bassisterne NHØP, Bo Stief og Mads Vinding og trommeslagerne Alex Riel, Bjarne Rostvold og Kasper Winding. Blandt andet i det nu hedengangne Jazzhus Montmartre i Store Regnegade kom han til at akkompagnere en række internationale jazzstjerner, blandt andet Ben Webster (1972), Elvin Jones, Jan Garbarek, Joe Henderson, Phil Woods, Lee Konitz, Stan Getz, Chet Baker, Eddie Lockjaw Davis (Lpen ”Swingin’ Till The Girls Come Home” ), Jackie McLean, Gary Bartz ( Lpen “Ode To Super”) og Johnny Griffin.

Midt I 80erne var han jævnligt I Tyskland for at spille med Peter Herboltzheimers internationale bigband (LPen “More BeBob”).

midten af 90erne  bevægede han sig atter ind nye veje, da han indledte et samarbejde med  den brasilianske guitarist & komponist Celso Mendes, som introducerede ham til en række herboende brasilianske musikere - resultatet kan høres på Cden ”Festa” (Olufsen). Ud af dette samarbejde opstod så hans Thomas Clausen Brazilian Quartet. Den gamle ven og makker, fløjtespilleren Jan zum Vorde var igen ved hans side. Det samme var de brasilianske musikere, bassisten Fernando de Marco og trommeslageren Afonso Correra. Denne kvartet har foreløbigt indspillet 3 Cder for STUNT Records: ”FollowThe Moon” (1998), ”Prelude To A Kiss (2000) & ”Balacobaco” (2003), hvor gruppen er udvidet med både guitaristen Mikkel Nordsø og Madame Claude Harptrio, som består af Pia Kaufmanas (fløjte), Ida Speyer Grøn (viola) & Tine Rehling (harpe). På det seneste har David Lasserson fra London afløst Ida Grøn. David er både klassisk og rytmisk musiker.

Thomas Clausen Brazilian Octet har nu status af specialensemble, og får en særlig støtte fra Kunststyrelsen.

Ønsket om at danne sit eget ensemble blev opfyldt i 1978, da han samlede gruppen Mirror, som også indspillede hans første LP med egen musik (”Mirror”/CBS/1979). Gruppen bestod af Jan zum Vohrde (sax/fl), Ole Skipper Moesgaard (b) & Aage Tanggard (dr). Musiken havde allerede her taget en stærkt melodisk drejning efter studierne af moderne kompositionsteknik hos Ib Nørholm på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 1 1979 samlede han sin første jazztrio, som bestod af NHØP (b) & Aage Tanggard (dr). Denne trio indspillede 2 meget anmelderroste Lper: ”Rain” (1980) med overvejende egen musik og ”The Shadow Of Bill Evans” (1983), som efter det japanske pladeselskabs ønske skulle være en hyldest til den netop afdøde Bill Evans. Lpen rummer derfor en række bearbejdelser af melodier, der forbindes med Evans. I flere tilfælde en slags genkomponering af stoffet.

Sin anden jazztrio samlede han så i 1987 med bassisten Mads Vinding & trommeslageren Alex Riel. Denne trio indspillede i 1988 CD/Lpen ”She Touched Me” for det tyske MA Music. Igen her overvejende standardmelodier i ny forklædninger. Trioen deltog i de 1ste Jazzpar koncerter (København, Odense og Paris i 1990), hvor den spillede sammen  med den amerikanske vibrafonist Gary Burton. Samarbejdet varede et par år, og resulterede bl a i Cderne ”Cafe Noir” (1990) & ”Flowers & Trees” (1991), og en fin koncert i Cirkusbyningen på Copenhagen Jazzfestival i 1994.

Denne trio indspillede endnu en ren trio CD for Storyville samme år, nemlig ”Psalm”.